mandag den 19. december 2011
Endelig!
Så fik jeg endelige lov til at løbe en tur! Efter godt tre uger uden løb, var jeg i dag ude og løbe i 20 minutter. Foden kan mærkes, men jeg er rigtig optimistisk i forhold til at være klar til løbetræning pr. 1 januar. Det fedt!
tirsdag den 13. december 2011
Snart på banen igen!
Så er foden så småt ved at være klar igen. Startede i lørdags med at løbe i vand og lige siden er det gået fremad! Kan nu både crosstraine, cykle og styrketræne. Så det er bare lækkert!
Jeg regner med at begynde at løbe i starten af næste uge.
Jeg regner med at begynde at løbe i starten af næste uge.
tirsdag den 6. december 2011
Godt på vej.. og dog..
Lige som jeg er ved at være ovre en mindre
overbelastningsskade med knæet, er jeg stødt på endnu en forhindring. I
weekenden var jeg til julefrokost sammen med tc. Vi starter med at skulle løbe
nogle korte sløjfer rundt om Silkeborgs klubhus. Rundt på den sidste sløjfe er
vi på parkeringspladsen ved Aqua. Jeg er i fuld fart og vil springe over et af
de små hegn (ca. 50cm), der stå står på parkeringspladsen, men da jeg lander på
den anden side gør det pludselig virklige ondt i foden omme bagtil. Jeg løber
videre, men finder hurtigt ud af at det faktisk gør ret ondt! Jeg bliver
hjulpet ind i klubhuset, får is på og kort efter kører vi på skadestuen. Her
snakker jeg først med en vagtlæge, som ikke kan finde nogle tegn udadtil. Der
er hverken hævelse eller steder på foden hvor det gør ondt at trykke. Min
achillessene siger intet, anklen eller hæl heller intet. Man kan ikke trykke
noget sted, som gør ondt. Kun hvis han vrider foden gør det ondt. Jeg bliver
derfor sendt videre til skadestuen og får taget røgten af foden. Men der var
ingen ting at se. Hverken brud eller revner eller noget som helst. Foden så
helt normal ud. Jeg snakker nu med en læge som også prøver at trykke og vride
med foden. Heller ikke han kan præcist forklarer hvad det er. I dag (mandag)
skal en flok andre læger se røngtenbillederne i gennem, og hvis der ser noget
nyt får jeg besked med det sammen.
Han havde dog to teorier. Enten er der nogle ledbånd som er
blevet forstrukket. Eller også er der knogler i foden som er stødt mod hinanden
og udløst noget væske og hævelse inde i selve leddet.
Jeg får 1200 mg. ibuprofen(3x400mg) hver dag og skal gerne
gøre det ugen ud. Jeg er på krykker og kan ind i mellem godt stå på foden, men
ikke gå. Men en lille forkert bevægelse når jeg står, så gør det ondt. Jeg går
med støtte bind, men forsøger også så vidt muligt at motionere leddet lidt.
Jeg husker ikke at være landet forkert, men det er muligt at
jeg er landet sådan at min forfod lander højere end min hæl, og at der således
kommer et ordentligt tryk omkring ankelleddet.
Det er super nederen at blive skubbet tilbage, efter godt 2
uger med alternativ træning for at få knæet helt på toppen igen. Men jeg giver
mig ikke så let! I stedet for at gå i kulkælderen, bruger jeg en masse tid på
tørtræning og kigge en masse på kort! Har desuden planer om at lave en
'strækplanlægninskonkurrence' med Lars Hjerrild. Vi finder hver 10-15 langstræk
og tager tid på hvor lang tid vi hver især skal bruge på at visualisere og
planlægge vejvalget. Bagefter vil vi så diskutere hvorfor og hvordan vi kom
frem til netop dét vejvalg. Jeg tror på at det nok skal blive gavnligt og
glæder mig til at komme igang.
Abonner på:
Opslag (Atom)