Det var i dette tilfælde næsten letter gjort end sagt.. Fra start til slut løb jeg alene og i mål havde jeg hele 1.03 ned til den næste løber. Så jeg kom ind på pladsen, ensom i täten. Det var dog super cool at løbe ind på pladsen som den første og blive speaket mens alle på pladsen klappede.
Tiden lød på 16:38 for de 5 km. rundt på skovveje og asfalt ved Århus stadion. Jeg havde en god følelse hele vejen rundt og det er fedt at mærke at min fysiske form hele tiden bliver bedre og bedre. På torsdag i næste uge står den på 5000m test på Århus stadion. Noget som jeg ser meget frem til oven på gårsdagens løb. Min pr. på 5000m bane lyder i øjeblikket på 16:29. Altså blot 8 sekunder hurtigere end min stafettid - hvor der iøvrigt var massere af sving og stigning. Så noget tyder på det bliver ny pr på torsdag. Hvor meget den bliver forbedret bliver spændende at se! Hvis det hele flasker sig vil jeg tro at det er muligt at løbe omkring 16:10. Men nu må vi se. En ting er dog sikkert: det bliver kanon hårdt! men vigtigst af alt: kanon sjovt!
Stafetruten fra TOPAS forårs stafetten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar