mandag den 11. marts 2013

Fuldt hus ved Nordjysk 2-dages!

I denne weekend stod den på Nordjysk 2-dages i Vester Thorup. Et rigtig fedt område med mange små kurvedetaljer og indlandsklitter i, til tider, tæt skov. Der var lagt ganske gode baner og vejret var fint. Det blev til to sejre ud af to mulige på henholdsvis en langdistance og en mellemdistance.

Langdistance d. 9/3, Vester Torup
8,8 km. - 31 poster
Tid: 67:05
Placering: Nr. 1
Officiel resultatsliste: http://www.nordjysk2dages.dk/2013/res/lor/resultat/H1720E.HTM
Winsplits: http://www.obasen.nu/winsplits/online/dk/default.asp?page=table&databaseId=24484&categoryId=2



Jeg er generelt godt tilfreds med langdistancen. Jeg havde en lidt nervøs start hvilket resulterede i meget defensive vejvalg på de første par poster. Det koster alt i alt godt 1 minut på de første 3 poster. Derfra bestemmer jeg mig for at hanke op i mig selv og være mere offensiv. Det bliver jeg nødt til hvis jeg skal løbe en god tid. Det lykkedes rigtig fint og jeg løber ganske fornuftigt. Jeg laver en enkelt større parallelfejl på vej til post 10 og taber ca. 30 sekunder. Det blev til en rigtig fin tid i mål og en placering som jeg er tilfreds med. Mit tekniske udlæg på banen var dog slet ikke tilfredsstillende. Jeg tror det skyldes at jeg ikke har været ordentlig 'indstillet' og klar til at løbe direkte ud i klitterrænet. Derfor vælger jeg den nemme løsning, men bestemt ikke den hurtigste. Til gengæld er jeg godt tilfreds med at det lykkedes mig at vende min taktik og finde den offensive orienteringsteknik frem og præstere et ganske udmærket løb fra post 3 og hjem. 

Mellemdistance d. 10/3, Vester Torup
5,0 km. - 24 poster
Tid: 42:04
Placering: Nr. 1
Officiel resultatsliste: http://www.nordjysk2dages.dk/2013/res/son/resultat/H1720E.HTM
Winsplits: http://www.obasen.nu/winsplits/online/dk/default.asp?page=table&databaseId=24499&categoryId=2



Jeg får en fin start, men allerede ved post 3 laver jeg en fejl som koster godt 25 sekunder. Jeg finder dog fint ind i flowet igen, men ved post 6 laver jeg en stor parallelfejl som koster 95 sekunder. En rigtig dum fejl, som jeg kun laver fordi jeg stresser lidt for meget ud af posten og ikke er ordentligt med på kortet hele vejen. Igen ved post 8 er jeg ude og smide sekunder væk ved ikke at være helt skarp på min indløbsdetalje til posten. Her ryger ca. 25 sekunder. Nu var jeg godt klar over at jeg blev nødt til at skrue op for gassen og holde fuldt fokus hjemad for at få en nogenlunde fornuftig tid. Det lykkedes til gengæld rigtig godt og jeg løber stort set fejlfrit hele vejen hjem med kun tre små fejl på ca. 15-20 sekunder. Det blev til en fin tid og igen en placering jeg kun kan være fuldt ud tilfreds med. Men den tekniske præstation i dag kan jeg ikke være helt tilfreds med..

Men nu er sæsonen så småt skudt i gang med fine resultater. Jeg kunne løbe for fulde drøn uden at mærke noget specielt til hoftebøjeren, som ellers har drillet lidt i den kolde tid. Jeg er så småt ved at komme i en ganske god form og jeg ser meget frem til Danish Spring og DM sprint og ultra lang inden længe!  

søndag den 10. marts 2013

Interview: "It's time to reach the top.."

Jeg er fornyligt blevet interviewet angående Junior VM i Tjekkiet til sommer. Det er nu blevet offentliggjort på arrangørernes hjemmeside.

"... after the bad result at JWOC 2010(red: long distance), I decided to change that once for all. I did a lot of hard work to improve at the long distance and when I stood at the starting line at JWOC 2011 I was very excited to get in the forest ...The long distance was a breakthrough for me and I realized that one day I would be able to stand on the podium."
Læs hele interviewet her: http://www.jwoc2013.cz/news?id=38