onsdag den 18. april 2012

DM guld!

Lørdag d. 14 april stod den på DM-nat i Stenderup Nørreskov ved Kolding. 
Jeg føler mig efterhånden i fin form og efter Påskensamlingen med landsholdet har jeg også fået fokus på min løbsteknik. Når de to ting går op i en højere enhed føler jeg at jeg får et meget bedre flow gennem skoven og det er fantastisk at mærke! Det føltes lidt mærkeligt at løbe natløb, da man næsten allerede har vænnet sig til kun at løbe i dagslys. Derfor tog det mig noget tid at komme ind på kortet og ind i teknikken. Der ses bl.a. en kæmpe fejl til post 4, hvor jeg simpelthen sjusker med kompasset og løber for stærkt. Pludselig er jeg væk og der er kun åer omkring mig - ingen post! Jeg finder dog frem til det tætte område vest for posten og finder ind til den derfra. Der går 2 min. på denne fejl. Noget jeg bestemt ikke er tilfreds med. Derfor løber jeg hurtigt, men alt for defensivt. Jeg måtte erkende at jeg ikke var parat til at tage de bedste, og som regel også de sværeste vejvalg, hvorfor jeg søgte ud til stier når det var muligt. Den taktik holdt vejen hjem og det førte til et DM-guld.

DM Nat. 10,3 km. 24 poster. Placering: 1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar