fredag den 8. november 2013

Slut på sæson 2013 - starten på noget nyt

Sæson 2013 er ved at være slut. Og ligeledes er min tid som junior. Når kalender lyder 1. januar 2014, så er jeg officielt blevet senior. Jeg kommer nu op og skal bidde skeer med de allerbedste løbere i Danmark - løbere som også markere sig ganske betydeligt på internationalt plan. Det bliver derfor formentlig en hård start når første DM løber af stablen i slutningen af april.

Men at bliver senior giver mig også en masse nye udfordringer og muligheder for at udvikle mig. Seniortiden vil også byde på spændende konkurrencer som VM, EM og Worldcup - hvis jeg altså kan kvalificere mig..
Det kræver hårdt arbejde og dedikation til sporten hele vejen i gennem. Det betyder at jeg må priotere og foretage fravalg af andre ting som kan være svært. Fravalg af sociale arrangementer med gamle venner til fordel for benhård dødstræning i regnfyldet efterårsvejr et sted i en dansk skov kan nogen gange virke meningsløst.
  
Men sådan er livet som eliteidrætsudøver - det er ikke altid ligesjovt. Men man må endelig ikke glemme hvilket fantastiske tilvalg en sådan beslutning til gengæld giver. Utroligt store oplevelser, konkurrencer, rejser og et fantastisk sammenhold med holdkammerater og trænere. 

Næste sæson byder for mit vedkomne på EM i april i Portugal samt diverse World Cups rundt om i verdenen. EM bliver min første reelle konkurrence som senior på internationalt plan. Her satser jeg benhårdt på at levere en toppræstation på sprint kvalifikationen d. 12 april således at jeg for første gang kan løbe mig i en EM finale. Det ville være fantastisk! Med en god vintertræning i skoven og god forberedelse med kortet i hånden, tror jeg på at jeg kan lykkes. 

Følg min vej mod EM og verdenseliten her på bloggen!

Over and out. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar